Nyheder

 Ålborg Universitet har udarbejdet en evaluering af ...
I resten af 2010 kører Økologisk Landsforening en ...
 Det var en stor oplevelse at møde Percy Schmeiser ...

Blog Oversigt

Nyeste blog indlæg

» LOMA Lokal Mad
» En økologisk skandale ?
» Smid krykkerne !
» Madpakken fik en hånd !


Kategorier

» Sig din mening! (1)


Månedsarkiv
» Marts 2011 (1)
» December 2008 (1)
» September 2008 (1)
» Maj 2008 (1)
 

Blog

LOMA Lokal Mad

Oprettet d. 09/03 2011
 Jeg har gennem de sidste to år arbejdet på at udvikle et nyt koncept for lokal produktion og lokalt forbrug af mad. Forkortet hedder det: LOMA. Jeg har udviklet  det i samarbejde med forskellige parter - og inden længe bliver samarbejdet offentliggjort. Glæd Jer. Det bliver super...
Ingen kategori | Ingen kommentar(er) | Skriv en kommentar | »

En økologisk skandale ?

Oprettet d. 03/12 2008 af Dorte Ruge

Læge og forsker, Morten Søndergaard, fra Århus Universitet anbefalede i går på TV  økologiske fødevarer med henblik på at undgå at børn bliver født med misdannede kønsorganer. Er det mon udtryk for en økologisk skandale, der udfolder sig i al tysthed i Danmark ?

Det er klart at mange - specielt kvinder i den fødedygtige alder - spidser ører, når en læge giver den slags råd. Men hvordan kan det være, at danmarks officielle myndigheder håndterer en sådan melding med  rungende tavshed? Sundhedsmyndigheder og styrelser - kunne være rart lige at høre fra dem... Siden vi ikke hører en officiel erklæring, der opfordrer alle kvinder i den fødedygtige alder til at spise økologiske fødevarer, er det så fordi myndighederne ikke har interesse i den forsigtighed og det hensyn til de udfødte børn, der kunne udtrykkes i en sådan erklæring? 

For mig at se, handler denne sag i høj grad om økologi i videnskabelig forstand, fordi den er et eksempel på at stoffer - også de uønskede - bliver transporteret rundt i fødekæden, hvor mennesket som bekendt har en plads som et af de sidste led. Skandalen i Kina, hvor børn får nyreskader på grund af uønskede stoffer, der transporteres i fødekæden handler også om økologi. Vi har haft travlt med at fordømme de bagmænd, der får skylden for skandalen i Kina. Er der mon bagmænd for den økologiske skandale i Danmark? Pesticider er usynlige, lydløse og kan fravælges, hvis man har mulighed for - og viljen til - at købe økologiske fødevarer. Men hvert år eksponeres hele den danske befolkning via de tåger af pesticider, som landbruget spreder over det konventionelt dyrkede areal. Det indtag er vi ikke herrer over - det er regering og støttepartier.

Pesticidernes transport i de økologiske kredsløb er veldokumenteret i forskningen - vi har længe vidst, at hormonlignenede stoffer påvirker dyr i vandmiljøet negativt , uden at der er skredet ind. Nu er vi nået til de nyfødte menneskebørn - mon det gør en forskel? Eller er interessen i at opretholde en pesticidbaseret fødevareproduktion større end interessen for menneskers sundhed og levedygtighed ? Er det fordi konsekvenserne ikke kræver akut indlæggelse af børnene?

PS: Kun 6% af det danske landbrugsareal dyrkes økologisk. Sidste år blev der spredt 3.212.000 kilo gift på de konventionelle marker - tænk, hvis det er her man skal søge årsagen til at Danmark er så hårdt ramt af misdannelser ?

PSS: I modsætning til hvad mange tror, så kan pesticidrester på frugt ikke vaskes eller tørres af. Økologisk frugt til skolebørn må da være et must ?

 

 

Kategori: Sig din mening! | Ingen kommentar(er) | Skriv en kommentar | »

Smid krykkerne !

Oprettet d. 21/09 2008 af Dorte Ruge

Det er forunderligt at være vidne til, hvordan dansk landbrug i disse måneder forsøger at argumentere for retten til at øge forbruget af gødning og pesticider. Nåh, ja - og til at anvende GMO.

Det forholder sig jo sådan, at medens de konventionelle brug gennem de sidste 5 år har øget pesticidbelastningen af Danmark, så er de økologiske planteavlere stille og roligt blevet endnu dygtigere til at undvære pestciderne.

Jamen, er der ikke et princip om, at såfremt en mere miljøvenligt teknologi findes, så skal den erstatte den gamle miljøbelastende teknologi? Vel at mærke, hvis den kan give et tilfredsstillende økonomisk resultat?

Politikerne bør erkende og tage konsekvensen af, at der idag med moderne metoder, kan dyrkes afgrøder med udmærkede udbytter og godt økonomisk resultat uden kunstgødning og pesticider.  Det er helt urimeligt for dyr, natur og mennesker, at dansk landbrug får lov til at forurene landet, fordi de ikke har lyst til at slippe 'krykkerne' og drive et fair landbrug. Skulle nogen have glemt det, så er pesticiderne kendtegnet ved ikke at forblive der, hvor de bliver sprøjtet ud. De er mobile - og bliver idag fundet alle steder, hvor man søger efter rester. For eksempel i vores vandmiljø, hvor de er højst uønskede og påvirker dyr, planter og økosystemer i væsentlig grad.

Og fri os for GMO - det er forældet og unødvendig teknologi. Jeg har ikke hørt om noget land endnu, hvor GMO har gjort noget godt for de almindelige bønder og forbrugerne. GMO som succes - det er en historie om, hvordan det industrielle landbrug ekspanderer til fordel for multinationational kemi- og biotik industri - og til ulempe for familiebrug og småbønder. Resultatet er forarmede og forladte landdistrikter, resistente ukrudtsplanter i et tiltagende pesticidregime - og manglende selvforsyning med fødevarer. Se mere om alt dette på www.gmwatch.org

Kærlig hilsen Dorte Ruge

 

 

 

Ingen kategori | Ingen kommentar(er) | Skriv en kommentar | »

Madpakken fik en hånd !

Oprettet d. 29/05 2008 af Dort Ruge

Ligemeget, hvad der bliver besluttet politisk om skolemad idag, imorgen eller om et år, - så vil der stadigvæk være rigtig mange børn, der til frokost spiser en madpakke, der er kommet med hjemmefra.

Faktisk er det også en af de nemmeste måder at få mere økologi i skolebarnets kost til en fair pris.

De fleste supermarkeder sælger økologiske fødevarer - og endda i forskellige priskategorier. Endvidere kan økologisk frugt og grønt leveres fra abonnementsordninger over hele landet.

Men madpakken kan nok bruge en hånd - både i den forstand at den trænger til at blive peppet lidt op og på den måde som Fødevarestyrelsen informerer om det med budskabet:

Giv madpakken en hånd - hvor de 5 fingre tæller for 5 vigtige ting, der skal være i madpakken.

www.altomkost.dk

Frugtformidlingen har en rigtig god måde til at give madpaken en hånd : De kommer ud på skolen og lavet et økologisk madpakkeværksted.

Vi har lige lavet et madpakkeværksted på Kværs Skole ved Gråsten. 40 børn og voksne deltog i en forrygende aften med både dans, sang og smøring til den store guldmedalje.

Se billederne ved at klikke på dette link:


 

 

 

Ingen kategori | Ingen kommentar(er) | Skriv en kommentar | »

Side 1 af 1